3 minutters læsetid
Er dit ventilationsanlæg overdimensioneret?

Af Uffe Jespersen, februar 2022

Vi skal nok få at vide, hvis ventilationsanlægget ikke virker efter hensigten, men vi hører ikke noget, hvis det er overdimensioneret, så hvordan kan vi være sikre på, at det ikke er tilfældet? Det er min påstand, at der er langt flere overdimensionerede anlæg end det modsatte. Også selvom det er lægmands opfattelse, at ventilationen aldrig virker: ”Det støjer og trækker”. En af forklaringerne er også, at det er god praksis at lave anlæggene "teknisk robuste", så en skole f.eks. er dimensioneret til 28 elever og 2 lærere per klasse, selvom man nok aldrig kommer helt så langt op i alle klasser. Når vi laver indeklima-projektering, skulle vi måske hellere stille os selv spørgsmålet: "Hvad er konsekvensen, hvis anlægget ikke i alle tilfælde kan leve op til de teknisk robuste krav"?

Lad os se på nogen eksempler: 

Der kan lovligt være op til 28 elever per klasse og med 2 lærere bliver det til 30 personer. Så det er god praksis at dimensionere klasselokalet til 30 personer for at sikre en teknisk robust løsning. Samtidig er det god praksis at antage, at alle personerne er voksne. Det vil så kræve 1000 m3/h i alt for at holde CO2 niveauet under 1000 PPM. Men er der f.eks. 28 elever og 2 lærere i en indskolingsklasse, så vil det kun kræve 600 m3/h at holde CO2 niveauet under 1000 PPM. Hvad er konsekvensen ved at dimensionere ud fra indskoling, mellemtrin og udskoling? En skole vil under alle omstændigheder have en sådan opdeling, så konsekvensen bliver, at det ikke vil være muligt at bytte rundt på, hvor de enkelte afsnit holder til på skolen. Og så kan indskolingsklasserne kun benyttes til voksenundervisning med 18 voksne. Samlet set mener jeg, at det er en overvejelse værd, for der er mange penge at spare i anlægsfasen ved at lave disse begrænsninger på den fremtidige anvendelse.

Næste spørgsmål der melder sig er, hvordan vi summerer de enkelte rum op. Lad os antage, at det drejer sig om et skoleafsnit, som er indrettet med 3 klasselokaler på 60 m2 omkring et fællesareal til gruppearbejde på 180 m2 og 2 grupperum på 30 m2. På udskolingen kan der så være 3 af sådanne afsnit f.eks. kombineret med yderligere 3 faglokaler. Alle lokaler dimensioneres med 8,5 l/s per person og 0,35 l/s per m2. Med andre ord er der i alt 12 klasselokaler med hver 1000 m3/h; 3 fælleslokaler med hver 3.000 m3/h og 6 grupperum med hver 500 m3/h. Når det lægges sammen, fås en samlet luftmængde på 24.000 m3/h… 

Men, hvis vi i stedet opsummere antallet af elever og dimensionerer luftmængden efter det, så får vi et noget andet resultat. Dimensioneres der efter 28 elever og 2 lærere per klasse dvs. i alt 270 personer i skoleafsnittet og 8,5 l/s, så skal der bruges 8.600 m3/h til personer. I praksis er der nødt til at være noget efterløb i lokalerne, så ventilationen kan fortsætte efter, at lokalet er blevet tomt, og hvis vi sætter basisventilationen til 20% af den dimensionerende luftmængde per lokale, så skal der bruges 4.800 m3/h til basis ventilation. Det giver en samlet luftmængde på 13.400 m3/h – altså tæt på det halve… Men det forudsætter naturligvis, at det er muligt at flytte luften rundt efter eleverne, og det plejer jeg godt at kunne få til at fungere.

Og vi er endda slet ikke færdige endnu med at optimere løsningen, for et anlæg med en luftmængde på 24.000 m3/h er måske for stort til at være i bygningen - så skulle vi bruge to mindre anlæg. Er der også en kantine eller aula til udskolingen, vil man i den optimerede løsning også kunne flytte luften derover, så den følger eleverne. Det er ikke muligt i den overdimensionerede løsning, for her er luftmængden jo fordelt på to anlæg, og vi kan jo ikke vide, hvilket anlæg vi skal tage luften fra – og det er svært i praksis at lade aulaen få luft fra to anlæg.

Der skulle altså bruges tre anlæg i stedet for et! 

Hvad er konsekvensen ved denne optimering? Ikke andet end at ventilationssystemet ikke kan klare flere personer end skolen er dimensioneret til i dagligt brug. Det betyder, at når der er store arrangementer fordelt på klasser, fællesareal og aula, så er der for lidt luft og CO2 niveauet vil stige til over 1000 PPM, men ikke i nærheden af de 2000 PPM, som vi dagligt oplever på flere skoler uden ordentlig ventilation. 

Der er dog en fidus her: Hvis ventilationsanlægget dimensioneres, så det ved 13.400 m3/h kører ved 60-70 % af maksimum og ventilationskanalerne er dimensioneret med en hastighed på 3-5 m/s, så er det muligt at presse mere luft ud af systemet, når det gælder. Samtidig vil hele systemet i det daglige køre med lavt tryktab og mindre risiko for støj.

Så min pointe er, at ved indeklima-projektering skal vi dimensionere efter personer i bygningen og ikke opsummere rummene.