2 minutters læsetid

Af Uffe Jespersen, februar 2022

Med udbredelsen af LED belysning er der nu kommet et kæmpe udvalg af rigtigt gode og driftsøkonomiske lyskilder, så der er mange muligheder for at lave en rigtig god løsning for det kunstige lys. Nedenfor vil jeg dele nogen af de erfaringer med løsninger, som jeg har fået gennem årene i forbindelse med indeklimaprojektering.

Jeg mener generelt, at det er en god ide at anvende lidt flere lamper end man ellers kan regne sig frem til teoretisk. Det er en relativ lille meromkostning, og giver mulighed for en god og ensartet belysning uden blænding og underbelyste områder.

I klasselokaler kan man med fordel sætte to af loftslamperne over tavlen og lade dem styre separat. På den måde er det muligt for læreren at lave forskellige scenarier med lyset: Slukkes klasselyset, vil tavlelyset sætte den der præsenterer i spotlight og sikre fokus fra klassen. Slukkes tavlelyset og dæmpes klasselyset, er det ideelt, når der skal ses film. Er alt lys tændt og automatisk styret, får man et godt ensartet lys i hele klassen og ved tavlen.

LED kan leveres med mange forskellige farvetemperaturer og endda også med mulighed for at den enkelte LED lampe kan ændre farvetemperatur – f.eks. for at kunne lave døgnrytmelys. Som jeg har læst forskningsresultater, så opnås det bedste resultat ved at vælge 4000K og så supplere det med en rigtig god farvegengivelse med en Ra-værdi på over 90. Det lidt kolde lys skulle være godt for især matematik, dog skal man samtidig sikre, at lysstyrken er kraftig nok og gerne over 600 LUX. Der er sagt og skrevet meget om døgnrytmelys og dets gavnlige indflydelse på vore døgnrytme. Jeg vil mene, at den bedste løsning fås ved at sikre et godt naturligt dagslys i rummet for uanset, hvordan man programmere LED lamperne, kan det aldrig simulere lyset udenfor - godt elektriske lys må aldrig blive et argument for at nøjes med dårligt dagslys.

Der har de seneste år været meget fokus på de positive effekter ved fokuseret lys fra pendler. Der er dels argumenter for, at et oplyst bord med mørke områder uden om vil sikre en bedre fokus på arbejdet ved bordet. Samtidig giver de mørke og lyse områder også et mere varieret rum rent visuelt. Man skal blot være opmærksom på, at det fokuserede pendellys skal være et supplement til det jævnt fordelte og dæmpbare lys, for ellers vil de mørke områder ikke på andre tidspunkter kunne bruges til arbejdsområder.

Et sidste vigtigt forhold er fordeling og placering af lamper i et loft. Som oftest vil man tilstræbe en symmetrisk placering af lamperne, men det er ikke altid den bedste løsning rent lysmæssigt. Nedenfor er vist to beregninger for et klasselokale, som også skal kunne anvendes til voksenundervisning, så lysniveauet er sat til 600 LUX. Som beskrevet ovenfor placeres to lamper ved tavlen og i det første eksempel er 14 lamper placeret symmetrisk, mens der i det andet eksempel er placeret 12 lamper med en målsætning om at få et ensartet lysniveau i det område, hvor man typisk vil stille arbejdsbordene. Som det kan ses, er lyset mere jævnt fordelt i det andet eksempel og der er to lamper mindre. Ulempen er naturligvis, at det ser lidt rodet ud, så i praksis vil man nok foretrække de ekstra lamper for at få et symmetrisk udtryk i loftet.

Ved indeklimaprojektering af elektrisk lys giver det en bedre fordeling af lyset, når lamperne placeres tættere ude langs kanten og mindre tæt i midten.

Klasselokale på 8 x 7,5 m med 2,9 m til det nedhængte loft; 0,5 m randzone; lys på bord