Der er mange aspekter af bæredygtighed og rigtigt mange virksomheder, som arbejder med det. Jeg fokuserer på de bygningsdata, som skal bruges i forbindelse med EU-taksonomien. I 2022 skal de største finansielle virksomheder i Europa rapportere på, i hvilken udstrækning de er bæredygtige – det drejer sig om ca. 10.600 virksomheder. Fra 2023 stiger det antal til ca 55.000 virksomheder. Dertil kommer, at virksomhedernes underleverandører også skal levere data for at få et komplet billede af bæredygtigheden.
Selvom EU-taksonomien er meget omfattende, beskriver den ikke i detaljer, hvordan data for bygninger skal indsamles både hvad angår drift og nybyg/renovering. Det betyder, at der er brug for viden, erfaring og evnen til at få et tilstrækkeligt nøjagtigt resultat ud af mangelfulde data. Det vil være både utilstrækkeligt og for omfattende at lave en stor teoretisk beregning for bygningen. Dels vil en teoretisk beregning meget sjældent vise bygningens faktiske energiforbrug og dels vil det sjældent være muligt at få CO2 udledning for alle de bygningsmaterialer, som skal indgå i en nybygning/renovering. Min metode er derfor en blanding af tilgængelige data for den konkrete bygning, kombineret med overførbare data fra sammenlignelige bygninger/materialer. Det giver et tilstrækkeligt præcist billede med en passende indsats.